Info og kontakt

Mit navn er Kjeld Anker Espersen. Jeg er årgang 1948.

Jeg har ikke altid tegnet og malet, men dog så længe tilbage jeg kan huske.

Jeg er autodidakt og har deltaget i forskellige kurser, henholdsvis i akvarel- og akrylmaling. Mange stilarter er prøvet af i tidens løb, men er altid vendt tilbage til landskabsmalerierne.

En af årsagerne til dette, er sikkert, jeg er bosat, så at sige, lige midt i mine landskaber. Jeg bor i Varde og har ikke langt til Vestkysten, Vesterhavet, hvor også Vadehavet strækker sig mod syd. Her er motiver hvor end du drejer dig.

Sidst, men ikke mindst, har vi et fritidshus på Tipperne, Værnet som det også kaldes,…. i bunden af Ringkøbing Fjord. Også herfra vil man kunne kende motivvalgene.

Desuden er jeg med i en malergruppe i Ribe……Fabulenterne som vi kalder os. Vi mødes jævnligt, hjælper og vejleder hinanden, samt udstiller sammen.

Kontakt:

Kjeld Anker Espersen mobil: 20741615